Big Mac Indekset blev opfundet af det britiske magasin The Economist i 1986, som et uformelt og underholdende værktøj til at vurdere, hvorvidt valutaer er på deres “korrekte” niveau. Derudover kan det også bruges til at sammenligne leveomkostningerne imellem forskellige lande.
Indekset er baseret på teorien om købekraftsparitet, som kort forklaret handler om, at vekselkurserne mellem to lande bør udtrykke de respektive valutaers købekraft. Dette betyder også, at de to landes valutakurser tilpasses, så en identisk vare i de to lande har den samme pris, når denne udtrykkes i én valutakurs. I forhold til Big Mac Indekset betyder dette, at prisen på en Big Mac skal være ens i de to lande ved omregning af valutaerne, og at forskelle i priser indikerer en over- eller undervurderet valuta.
Kort forklaret
- Købekraftsparitet indebærer, af at vekselkurser bestemmes af værdien af de varer, som valutaer kan købe.
- Forskelle i lokale priser – i dette tilfælde en Big Mac – kan antyde, hvad vekselkursen burde være.
- Ved hjælp af burgernomics kan vi derfor estimere, hvor meget en valuta er over- eller undervurderet i forhold til en anden.
Eksempel
Ifølge Big Mac Indekset kostede en Big Mac $5,58 i USA i januar 2019, mens den på samme tidspunkt kun kostede £3,19 i Storbritannien (med de daværende valutakurser). Dette betyder – ifølge Big Max Indekset – at den britiske valuta (GBP) var undervurderet med 27% i januar 2019.
Et uformelt værktøj
Selvom det aldrig har været hensigten at Big Mac Indekset og burgernomics som fænomen skulle betragtes som seriøse værktøjer til vurdering af valutaer, har de med tiden udviklet sig til at blive globale standarder, der anvendes i bøger, studier, undervisningsmateriale mv.
Som man kan forestille sig, er prisen på Big Mac typisk betydeligt lavere i fattige lande end i rige pga. de lavere omkostninger til arbejdskraft. Det har naturligvis givet anledning til kritik, hvilket The Economist (som har udviklet Big Mac Indekset) har adresseret med deres “BNP-justerede Big Mac Indeks”, hvor der tages højde for landenes bruttonationalprodukter.
Kilde: The Economist
