Økonomi Archives - Alkon Financial Group

recession.jpg

På trods af al den frygt og usikkerhed de bringer med sig, er recessioner og depressioner naturlige dele af den økonomiske cyklus. I det følgende forklarer vi, hvad recessioner og depressioner er, hvad der forårsager dem, hvordan de skader og hvordan de hjælper.

 

Hvad er en recession?

En recession defineres i bred forstand som en periode på to eller flere følgende kvartaler med økonomisk nedgang, der for det meste måles ved hjælp af bruttonationalproduktet (BNP). Nogle økonomer mener dog, at en stigning i arbejdsløshed på 1,5 – 2 procentpoint på 12 måneder, er en mere fyldestgørende definition. Det amerikanske instans The National Bureau of Economic Research der i USA betragtes som autoriteten inden for konjunkturcyklus, definerer en recession som “en betydelig nedgang i den økonomiske aktivitet spredt på tværs af økonomien, som varer mere end et par måneder og normalt er synlig i det reelle bruttonationalprodukt, de reelle indkomster, beskæftigelsen, industriproduktionen og detailsalget” (1).

Recessioner kan forekomme af flere årsager og ofte flere årsager i kombination. Eksempler på årsager kan være forbrug, investeringer, regeringers forbrug, eksport aktiviteter, eksogene shocks, krig eller et pludseligt fald i forsyningen af vigtige råvarer. I de fleste tilfælde forekommer de dog som et resultat af økonomiens egen cykliske natur uden påvirkninger udefra. Et eksempel kan være følgende: Når økonomien er i vækst, har virksomhederne et incitament til at producere mere og øge deres profit. Denne tendens kan føre til overforsyning, hvilket mindsker virksomhedens profit og derfor kan resultere i fyringer, faldende aktiekurser og recession. Alternativt kan konkurrence mellem virksomheder over arbejdskraft drive husstandsindkomsterne op. Dette får virksomhederne til at sætte deres priser op. Resultatet heraf er inflation. Når inflationsraten går ud af kontrol, vil husstandene begynde at skære ned på forbruget, hvilket fører til overforsyning. I alle tilfælde indeholder økonomiens egen udvidelse kernen af den næste recession.

 

Hvad er en depression?

En recession der varer mere end 3 år eller hvor bruttonationalproduktet falder med 10% eller mere, kaldes en økonomisk depression (nogle mener dog, at de underliggende årsager ikke er ens ved recessioner og depressioner [2]). Depressioner er langt værre end recessioner og deres virkninger kan mærkes i årevis. Depressioner er kendte for at kunne forårsage skadevirkninger inden for bankverdenen, handel og produktion, men også faldende priser (deflation), ekstremt dårlige kreditforhold, mindre investering, flere konkurser og høj arbejdsløshed. Derfor kan det være vanskeligt for både forbrugere og virksomheder at komme igennem en depression.

Depressioner opstår, når en række faktorer forekommer på samme tid. Overproduktion og begrænset efterspørgsel kombineret med virksomheders og investorers frygt resulterer i panik. Investeringerne styrtdykker, arbejdsløsheden stiger og lønningerne falder. Dette får forbrugerne til at skære drastisk ned på deres forbrug, hvilket lægger yderligere pres på virksomhederne, som derfor er nødt til at begynde at afskedige medarbejdere. Denne negative spiral mindsker forbrugernes købekraft og virksomhedernes indtægter til det punkt, hvor ingen af dem længere kan betale deres husleje og banklån. Dette bevirker, at bankerne bliver nødt til at stramme deres lånebetingelser, hvilket sløver økonomien yderligere.

 

Tegn på recession

Kan man forudsige en recession? Svaret er ikke enkelt, men nogle økonomer mener, at følgende kan indikere en kommende recession:

  • Invers rentekurve
  • Bestemte tendenser i arbejdsløsheden (3)
  • Index of Leading (Economic) Indicators
  • Bestemte økonomiske indeks for USA og Eurozonen
  • Faldende priser i forskellige aktivklasser (f.eks. faldende boligpriser)

I USA findes der desuden også forskellige statistiske værktøjer (se f.eks. her og her) til at måle sandsynligheden for, at en recession er ved at forekomme. Selvom disse værktøjer udelukkende tager udgangspunkt i USAs økonomi, skal man huske på at USAs rolle i verdensøkonomien er stor og at den sidste finanskrise i høj grad blev udløst af de økonomiske forhold i USA.

 

Negative konsekvenser ved recessioner og depressioner

Recessioner og depressioner kan have flere negative konsekvenser. De kan bl.a. medføre:

  • Stigende arbejdsløshed: Når forbrugerne skærer ned på forbruget, bliver virksomhederne nødt til at skære ned i lønningerne og afskedige medarbejdere.
  • Frygt: Frygten opstår, fordi folk mister deres arbejde eller virksomheder, men selv dem der beholder deres arbejde eller virksomhed, lever i frygt for fremtiden. Det er desuden frygten, der får forbrugerne til at skære ned i forbruget og virksomhederne til at investere mindre
  • Aktiver mister værdi: Aktiver mister værdi, fordi indtægterne falder i takt med at økonomien sløves. Eksempler herpå kan være, når aktiekurser og boligpriser falder pga. økonomisk usikkerhed.

 

Positive konsekvenser ved recessioner og depressioner

Recessioner og depressioner har også flere positive konsekvenser. De kan bl.a. medføre:

Fjernelse af overflødighed: Økonomisk forfald giver økonomien mulighed for at rense ud i overflødigheden. Varebeholdninger falder til mere hensigtsmæssige niveauer. Hendøende virksomheder der har skrantet i vækstperioder, går konkurs. Dette giver mulighed for, at deres kapital og arbejdskraft kan bruges på mere produktive måder.

Balance i den økonomiske vækst: Recessioner og depressioner bidrager til at holde den økonomiske vækst afbalanceret. Ved at udløse afskedigelser, kan recessioner og depressioner forhindre konkurrence over arbejdskraft, hvilket skubber lønningerne op til det punkt, hvor priserne stiger som en respons herpå. Dette øger virksomhedernes indtægter og fører dem til at ansætte mere i en inflationær løn/pris-spiral.

Ændret forbrugerbevidsthed: Hårde økonomiske tider kan ændre forbrugernes mindset. Når forbrugerne stopper med at bruge mere end de har, tvinges de til at leve med den indkomst, de har. Dette medfører normalt en forøget national opsparing, hvilket påny tillader en forøgelse af investering i økonomien.

Investeringsmuligheder: “Den enes død, den andens brød” siger et gammelt ordsprog. “Be fearful when others are greedy and greedy when others are fearful” siger et andet af Warren Buffet. Hårde økonomiske tider kan skabe enorme købsmuligheder. Når nedturen giver plads bedring, når markederne ofte højere højder end før recessionen eller depressionen. De investorer der har tiden til at vente på, at en nedtur udbedres, har ekstremt gode muligheder for at foretage gode investeringer. I praksis kan det f.eks. være lave aktiekurser eller boligpriser, der giver investorerne gode investeringsmuligheder. Det velkendte S&P 500 aktieindeks f.eks. steg 285% fra finanskrisen i 2009 til den 20. oktober 2017.

 

Konklusion

At overleve recessioner og depressioner kræver, at man forstår, hvad der forårsager dem go hvilke overordnede virkninger de har på økonomien. Nogle af de positive virkninger inkluderer fjernelsen af overflødighed, afbalanceringen af væksten i økonomien samt at der skabes ekstremt gode investeringsmuligheder i forskellige aktivklasser. Når man befinder sig i en recession, er det vigtigt, at man hele tiden husker på, at den ikke varer for evigt og at man har tålmodigheden til at vente på de bedre tider og gode muligheder.


big-mac-indekset-1.jpg

Big Mac Indekset blev opfundet af det britiske magasin The Economist i 1986, som et uformelt og underholdende værktøj til at vurdere, hvorvidt valutaer er på deres “korrekte” niveau. Derudover kan det også bruges til at sammenligne leveomkostningerne imellem forskellige lande.

Indekset er baseret på teorien om købekraftsparitet, som kort forklaret handler om, at vekselkurserne mellem to lande bør udtrykke de respektive valutaers købekraft. Dette betyder også, at de to landes valutakurser tilpasses, så en identisk vare i de to lande har den samme pris, når denne udtrykkes i én valutakurs. I forhold til Big Mac Indekset betyder dette, at prisen på en Big Mac skal være ens i de to lande ved omregning af valutaerne, og at forskelle i priser indikerer en over- eller undervurderet valuta.

 

Kort forklaret

  • Købekraftsparitet indebærer, af at vekselkurser bestemmes af værdien af de varer, som valutaer kan købe.
  • Forskelle i lokale priser – i dette tilfælde en Big Mac – kan antyde, hvad vekselkursen burde være.
  • Ved hjælp af burgernomics kan vi derfor estimere, hvor meget en valuta er over- eller undervurderet i forhold til en anden.

 

Eksempel

Ifølge Big Mac Indekset kostede en Big Mac $5,58 i USA i januar 2019, mens den på samme tidspunkt kun kostede £3,19 i Storbritannien (med de daværende valutakurser). Dette betyder – ifølge Big Max Indekset – at den britiske valuta (GBP) var undervurderet med 27% i januar 2019.

 

Big Mac Indekset bruges til at vurdere om en valuta er på sit korrekt niveau

 

Et uformelt værktøj

Selvom det aldrig har været hensigten at Big Mac Indekset og burgernomics som fænomen skulle betragtes som seriøse værktøjer til vurdering af valutaer, har de med tiden udviklet sig til at blive globale standarder, der anvendes i bøger, studier, undervisningsmateriale mv.

Som man kan forestille sig, er prisen på Big Mac typisk betydeligt lavere i fattige lande end i rige pga. de lavere omkostninger til arbejdskraft. Det har naturligvis givet anledning til kritik, hvilket The Economist (som har udviklet Big Mac Indekset) har adresseret med deres “BNP-justerede Big Mac Indeks”, hvor der tages højde for landenes bruttonationalprodukter.

 

Kilde: The Economist